Knoglemarvsdonorer er der altid brug for

Der har på det sidste været stort fokus på muligheden for at melde sig som knoglemarvsdonor her i landet.
Skrevet af Karsten Sommer
21. marts 2013 06:26

Sundhedsvæsenet har oplevet mange henvendelser fra folk, der ønsker at tilmelde sig som donor, foranlediget af den unge grønlandske kvinde, Nini Tessing, der er kræftramt, og mangler knoglemarv fra en fremmed donor for at blive helbredt.

Sundhedsvæsenet melder derfor ud, at man fra nu af KAN melde sig som international knoglemarvsdonor, også her i landet. Det har man ellers ikke kunnet tidligere.

Forudsætningerne er dels, at man er fyldt 18 år og er helt rask. Dernæst skal man tilmelde sig som bloddonor, så ens blod løbende kan blive tjekket for sygdomme som HIV, hepatitis med mere.

Da der kun findes blodbanker i Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq, er det kun borgere i de 5 byer, der kan tilmelde sig det internationale knoglemarvsdonorregister, der administreres fra Leiden i Holland.

Og man skal desuden være villig til at lade sig transportere til Rigshospitalet, i det tilfælde at der bliver brug for ens knoglemarv.

Ens knoglemarv kan i princippet blive brugt i hele verden. Hvis ens vævstype matcher med en patient i f.eks. Italien, så bliver man indkaldt til Rigshospitalet, hvor knoglemarven vil blive udtaget og efterfølgende sendt til Italien.

Det samme gælder grønlandske patienter, der har behov for knoglemarv. De kan i princippet modtage knoglemarv fra een af de cirka 21 millioner mennesker, der på verdensplan er tilmeldt donorregistret. Men der er en langt højere chance for at finde en match blandt mennesker fra samme etniske gruppe som én selv, og derfor er der behov for grønlandske donorer.