Knivangreb i Reading bliver betragtet som terrorhandling

Tre mennesker blev dræbt under knivstikkeri i Reading lørdag. Antiterrorpoliti overtager efterforskningen.
Foto © : Flickr
Skrevet af Ritzau
21. juni 2020 19:18
Versionist Mads Lynge

Tre mennesker blev dræbt og tre hårdt såret efter et knivstikkeri i en park i den engelske by Reading.

En 25-årig mand fra Reading, der stammer fra Libyen, blev anholdt på stedet. Manden formodes at være ene om handlingen og det betragtes som et terrorangreb.

- Antiterrorpoliti kan nu bekræfte, at knivstikkeriet, som skete i Reading i går, er blevet erklæret en terrorhandling, oplyser The Thames Valley Politi i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

Et øjenvidne har fortalt til nyhedsbureauet PA, at der var mange mennesker til stede i parken, da en mand pludselig begyndte at græde af uforklarlige årsager og derefter angreb en gruppe på omkring ti personer.

Ifølge vidnet stak manden tre personer hårdt i halsen eller nakken og under armene. Så vendte han sig rundt og begyndte at løbe mod vidnet, der flygtede fra parken.

Parken i Reading har de seneste uger lagt græs til Black Lives Matter-demonstrationer. Men hændelsen skal ikke have noget med demonstrationerne at gøre ifølge britisk politi.