KNI sender klage over Berlingske Business til det danske pressenævn

KNI's fungerende ledelse går nu til Pressenævnet i Danmark med klager over to artikler i Berlingske Business i forbindelse med avisens omtale af den stærkt omdiskuterede fyring af selskabets fyring af den administrerende direktør Claus Jensen og tre bestyrelsesmedlemmers afgang i protest mod fyringen.
12. december 2013 04:45

Det er KNIs advokatfirma Malling & Hansen Damm, der har udarbejdet klageskriftet til pressenævnet, der i Danmark behandler spørgsmål om, hvorvidt god presseskik er overholdt og klager over, hvis medier har afvist at bringe et genmæle.

Pressenævnet kan udtale kritik af medierne. hvis reglerne for godt presseskik i henhold til medieanasvarsloven er overtrådt og kan pålægge medier at bringe nævnets afgørelser i sager om genmæle.

Derimod kan pressenævnet ikke idømmt straf, erstatning eller sikre de eventuelt krænkede personer, organisationer eller erhvervsvirksomheder nogen form for økonomisk kompesation.

KNI henviser i en pressemeddelelse til, at klagen kommer efter, at selskabet valgte at offentliggøre en revisionsrapport og en juridisk vurdering i forbindelse med fyringssagen for at få saglighed ind i mediernes dækning af dagen.

- Men Berlingske Business valgte imidlertid at plukke oplysninger fra revsionsrapporten og den juridiske vurdering ud af en sammenhæng med henblikpå at fordreje fakta for derved at fortsætte det usaglige spor i dækningen af sagen, heddet direkte i pressemeddelelsen, der er udarbejdet af advokat Niels Hansen-Damm. Han konstaterer også at en række andre medier har valgt ukritisk at gengive Berlingske Business' overfladsie og sensationsprægede dækning af sagen, som han udtrykker det.

Han opfordrer iøvrigt også anti-korruptionsorganisationen Transparancy Greenland til at lægge den ind på sin profil på Facebook på samme vis, som organisationen ukritisk har henvist til artiklerne fra Berlingske Business.

Det viser ikke, hvor Pressenævnet i Danmark træffer afgørelse i sagen. Men nævnet holder 12 møder om året.