KNAPK overrasket over forslag

Det kan blive en kompliceret sag, hvis Naalakkersuisuts forslag om årige kvoter i det kystnære fiskeri bliver til virkelighed. Det mener KNAPK.
11. december 2013 16:04

Naturinstituttet ser dog ikke nogen problemer, hvis der laves forvaltningsplaner. 

Naalakkersuisut har planer om, at indføre kvotetildelinger for fem år ad gangen for det kystnære fiskeri. Og ændringen skal ifølge formanden for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond, ske i forbindelse med ændringen af til fiskeloven, der som bekendt skal tages op til Inatsisartuts forårssamling.

Nyheden overrasker fisker og fanger organisationen KNAPK, der opfordrer til, at fiskeriloven behandles varsomt, da kvotesystemet i dag er opdelt i to forskellige former.  Olympisk fiskeri og kvoteandel, der kan afsættes økonomisk til en anden part.

- Det er selvfølgelig overraskende at høre, da vi først hører om det på nyhederne. Men vi skal huske på, at der er to former for kvotetildelinger indenfor hellefiskefiskeriet. Fartøjer over 6 meter får kvoteandele. Derfor ved ejerne nogenlunde hvad de kan fiske indenfor de kommende år, siger Henrik Sandgreen, formand for KNAPK. Og han fortsætter:

- Men i det såkaldte olympiske fiskeri er der et stort problem, da fiskerne jo har mulighed for at kunne fiske kvoten hurtigt op efter frigivelsen. Derfor bliver det spændende at se hvordan ændringsforslaget bliver udformet, siger Henrik Sandgreen.

Henrik Sandgreen maner derfor til forsigtighed og grundigt behandling af forslaget, da den ene kvoteform jo har økonomisk værdi for aktørerne i fiskerierhvervet:

- Ændringsforslagene bør behandles grundigt. For det drejer sig om to forskellige former for kvotetildelinger. Altså olympisk fiskeri og kvota-andele. Og kvota-andele har økonomisk værdi, da de er omsættelige. Og hvis man har givet kvoter med en økonomisk værdi, så kan det blive en kompliceret sag at tilbagekalde kvoterne og ændre på forvaltningen af disse. Det bliver derfor spændende, at se hvilke planer, der er for området, siger Henrik Sandgreen.

Fra Naturinstituttet ser man ingen problemer i at Naalakkersuisut vil indføre 5 års kvoter, da biologerne rådgiver for 2 år ad gangen:

- Den biologiske rådgivning gælder for 2 år. Det betyder, at der hvert andet år bliver foretaget en større gennemgang af status for bestandene og rådgivningen lyder så for det kommende 2 år. Indførsel af en femårig fast kvotetildeling, jeg går udefra at man også har et fast forvaltningsplan med, hvor man indfører nogle muligheder for ligesom at kunne trække i nødbremsen og ændre kvotetildelingen, hvis det er den biologiske rådgivning ændrer sig helt vildt, siger Helle Siegstad fra Naturinstituttet til sidst.