Klimatopmødet går i tomgang

Klimatopmødet i Bonn slutter i dag. Den danske klimaminister Connie Hedegaard er dog ikke imponeret.
12. juni 2009 14:39

- Man må selvfølgelig respektere FN's måde at arbejde på, men for mig at se er der ingen tvivl om, at forhandlingerne går for langsomt. På mødet i Bonn, nåede vi faktisk kun en gennemgang af forhandlingsteksten. Samtidig er teksten svulmet op til over 200 sider. Og det er ærgerligt, for vi havde faktisk et fokuseret dokument, alle parter havde meldt ind til, da vi startede mødet i Bonn, siger klima- og energiminister Connie Hedegaard

Hun opfordrer derfor til, at politikerne skal mødes oftere inden klimatopmødet i København, hvor en ny international klimaaftale skal være klar. Og det sker da også allerede sidst på denne måned når en række af verdens fremtrædende ministre mødes til Grønlandsdialogen i Ilulissat.

Fra Grønland deltog klima og infrastruktur styrelens chef Michael Pedersen.