Klimaforandringer under lup

Arktisk Råd vil til foråret annoncere et nyt studie af klimaforandringerne, kaldet 'The Arctic Change Assessment'.
19. februar 2011 12:15

Canada kommer til at spille en stor rolle i dette klimastudie, fordi landet overtager formandsposten i Arktisk Råd i 2013, og beholder posten indtil 2015, hvor det store studie skal ligge færdigt.

Den norske seniorembedsmand, Karsten Klepsvik mødtes i Ottawa i sidste uge med andre fra Arktisk Råd for at forberede mødet i Grønland. Efter møderne udtalte han til Canadian Press, at det vil være muligt for Arktisk Råd, inden 2015 at samle mange data og finde frem til solide konklusioner.

- Men jeg tror allerede nu, at en af Arktisk Råds konklusioner vil være, at isen smelter betydeligt hurtigere end vi hidtil har troet. Det er en dramatisk konklusion og den vil have dramatiske konsekvenser, siger Karsten Klepsvik.

- Men det hele ser ikke totalt sort ud, fordi klimaforandring kan føre til nye forretningsmuligheder med hensyn til fiskeri, olie og gas udvinding, sluttede Karsten Klepsvig.

Studiet, der sætter fokus på is, gletchere og permafrost bliver formelt annonceret i maj måned, når Arktisk Råd holder dets møde i Grønland med udenrigsministrene fra de otte arktiske lande.