Klar til Faxe Cup finalen

Dameturneringen Faxe Cup bliver afsluttet søndag. Se resultater fra semifinaler.
Skrevet af Noah Mølgaard
23. oktober 2011 09:49

Den 20. Faxe Cup finalen bliver mellem FH fra Hafnarfjordur og GSS fra Nuuk. Begge hold vandt deres semifinaler lørdag eftermiddag.

Der var ellers spænding om semifinalen mellem FH Hafnarfjordur og NÛK fra Nuuk efter FH vandt kampen mod NÛK med sølle to mål fredag aften. Men der blev ikke givet noget ved dørene i semifinalen.

FH vandt første halvleg med 15-9 og anden halvleg med hele 15-5. FH vandt kampen med 30-14. FHs ældste spiller Hind Hannesdottir på 30 år blev topscorer for islændingene med med fem mål. Ruth Kreutzmann blev topscorer for NÛK med fire fuldtræffere.

Den anden semifinale var mellem GSS og Byholdet, hvor Byholdet ellers var bagud med kun to mål åp et tidspunkt. Men GSS strammede grebet og vandt kampen med 30-24. Panu Grønvold blev topscorer for GSS med otte mål, mens Aili Pedersen blev topscorer for Byholdet også med otte mål, oplyser Boas Møller fra arrangørerne.

Her er lørdagens resultater:
FH - NÛK 30-14 (15-9)
GSS - Byholdet 30-24 (14-11)

Her er søndagens program:
Kl. 13.30 NÛK - Byholdet (kamp om 3. pladsen)
Kl. 15.00 Opsvisningskamp NÛK - GSS (herre oldboys)
Kl. 16.00 GSS - FH Hafnarfjordur (finale)

Alle søndagens kampe bliver transmitteret direkte i KNR-TV.