Kishima synger om følelser

Henrik Høyer Jensens gruppen Kishima udgiver ny cd, hvor teksterne handler meget om følelser.
Skrevet af Noah Mølgaard
04. november 2011 13:29

Hvis du mener at det lyder lidt rodet, så bliver det modtaget som kompliment. Det er Kishima's nye udgivelse "Timmiaaqqatut" vi taler om. Den er indspillet live on tape, og blev kun suppleret med et par overdubs inden den blev trykt.

Henrik Høyer Jensen lægger heller ikke skjul på at han er stor fan af The Beatles, der i Apple Road indspillede deres plader live on tape.

- Vi øvede intenst i tre måneder og brugte kun en uge til indspilning af pladen, fortæller Henrik Høyer Jensen til KNR om den måske lidt rodede indspilning.

Cd'en "Timmiaaqqatut" er netop udgivet gennem Atlantic Music, som også udgav den første Kishima udgivelse i 2004, hvor det ellers var planen at efterfølgeren skulle være klar inden der var gået tre år. Der er imellemtiden gået syv år, hvor Kishima ikke har været på scenen i længere tid.

- Jeg har brugt tiden på min uddannelsen. Men jeg har samlet en del inspiration selvom jeg ikke har været så meget på scenen og det er kommet til udtryk i teksterne, siger Henrik Høyer Jensen.

Nej til selvmord
Han har som mange andre unge i Grønland oplevet at miste nære vennem gennem selvmord. Det synger han om i sangen "Tunniussatit" (på dansk: dine gaver).

- Vi dannede en rundkreds efter at flere af vores venner havde taget deres. Vi gav hinanden håndslag på at der ikke skulle være flere selvmord i vores vennekreds og at vi ville være stærke. Og vi er der allesammen fra den rundkreds den dag i dag, siger Henrik Høyer Jensen med et smil.

Sangen handler om at være åben overfor hinanden og man bør tænke på sin familie, hvis man går rundt med selvmordstanker.

Cd'en udkommer også i en tid, hvor der er debat om manglende bogudgivelser fra unge. Der bliver snakket om at det bringer det grønlandske sprog i fare. Men Henrik Høyer Jensen er af anden opfattelse.

"Vi går og ser os omkring selvom det er snestorm. Vi kan godt og det er sandt", synger han i sangen "Kalaallit pisataat" (på dansk: grønlandske ting).

- Jeg er meget glad for, at cd'en udkommer under den debat i medierne. Det er mit håb at sangen kan opmuntre til at værne mere om sproget, siger Henrik Høyer Jensen.

Henrik Høyer Jensen deltog i Koda's sangskriver workshop i Nuuk sidste år. Der var blandt andet øvelse i ordspil og det bærer nogle af hans sange af.

Kishima bestod af Henrik Høyer Jensen på guitar og sang, Martin Zinck på trommer, Mikael Mortensen på bas, Malik Hegelund på guitar, Frederik Elsner på el-guitar, Jacob Andersen og Knud Petersen på kor.

Det er endnu uvist hvornår Kishima går på scenen efter. Der skal øves med en ny trommeslager efter at Martin Zinck fornyligt meddelte at han foreløbig stiller sine trommestik på hylden.