Kirkebøgerne i cyberspace

Grønlands Nationalarkiv præsenterede således i går i Ilimmarfiks auditorium digitaliseringen af 50 kirkebøger ud af i alt 88. De resterende bøger vil blive digitaliseret i løbet af det næste år.

Arkivar Inge Høst Seiding forklarer, hvad folk kan finde i kirkebøgerne:

- De fleste leder i kirkebøgerne efter deres bedsteforældre, oldeforældre og tipoldeforældre. Man kan komme endnu længere end det. Der er også andre oplysninger, at finde. Der er historiske oplysninger, hvor længe folk har levede og hvor gamle de blev. Hvor gamle de var, da de blev gift og hvad de døde af.

Hans Egede er muligvis den første, der førte kirkebøger her i landet, men de findes ikke mere. De ældste bevarede kirkebøger er fra Herrnhutterne fra 1733. Mens de ældste fra den danske mission er fra 1763.

Nogle kirkebøger i Ilulissat og i Uummannaq er gået tabt gennem tiden, og man ved ikke hvordan, men de største tab af kirkebøger er fra skibsforliset med Hans Hedtoft i 1959. Det drejer sig om kirkebøger helt fra Sisimiut til syd i perioden fra missionstiden til 1825.

Men Inge Høst Seiding tilbyder gerne sin hjælp, hvis folk fra Sisimiut til Sydgrønland vil vide mere om deres slægt.

-  Hvis man er slægtsforsker i sydgrønland og ikke kan finde noget, så kan de sende os en mail. Så kan vi måske nogen gange hjælper dem, men det kommer an på, hvor i sydgrønland man er fra.
Vi har en kirkebog fra Sisimiut, som er en ældre end 1825, lød altså rådet fra arkivar Inge Høst Seiding fra Grønlands Nationalarkiv.

Du kan finde kirkebøgerne i www.arkiv.gl