Meldingen kommer to dage efter en ordre fra det amerikanske udenrigsministerium om at lukke Kinas konsulat i Houston, Texas.Foto: Greg Baker/AFP/Ritzau Scanpix

Kina beordrer USA til at lukke konsulatet i Chengdu

For få dage siden beordrede USA Kina til at lukke sit konsulat i Houston, Texas.

Kinas udenrigsministerium har beordret den amerikanske ambassade til at lukke sit konsulat i millionbyen Chengdu i den sydvestlige del af landet, oplyser det kinesiske udenrigsministerium i en erklæring.

- Kinas udenrigsministerium har informeret den amerikanske ambassade i Kina om ministeriets beslutning om at trække sin støtte til opretholdelsen og driften af det amerikanske generalkonsulat i Chengdu, skriver udenrigsministeriet.

Ifølge det kinesiske udenrigsministerium er lukningen af konsulatet i Chengdu "et legitimt og nødvendigt svar på USA's urimelige tiltag".

Meldingen kommer to dage efter en ordre fra det amerikanske udenrigsministerium om at lukke Kinas konsulat i Houston, Texas.

I onsdags oplyste udenrigsministeriet, at Kina har 72 timer til at lukke konsulatet.

Senere samme dag lød det fra præsident Donald Trump på et pressemøde i Det Hvide Hus, at det "altid er en mulighed", at flere kinesiske konsulater i USA vil blive lukket.

Trump sagde også på pressemødet, at han havde bemærket en brand på konsulatet i Houston efter ordren om lukningen.

- Jeg antager, at de (kineserne, red.) brændte dokumenter og papirer, og jeg spekulerer på, hvad det handler om, sagde Trump.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt