Kina afviser WHO-plan om undersøgelser af coronas oprindelse

WHO-plan om yderligere coronaundersøgelser indeholder laboratoriehypotese, hvilket Kina ikke vil acceptere.
WHO's forslag om yderligere undersøgelser blev præsenteret denne måned sammen med opfordringer om transparens hos de kinesiske myndigheder. Foto © : Mark Schiefelbein/Ritzau Scanpix
Skrevet af Ritzau
23. juli 2021 10:06

Kina har torsdag afvist en plan fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, om en næste fase i undersøgelserne af coronavirussets oprindelse.

Planen indeholder blandt andet en hypotese om, at virusset ved et uheld kan være sluppet ud af et kinesisk laboratorie.

- Vi vil ikke acceptere dette forsøg på at finde frem til oprindelsen, da det på nogle områder fraviger almindelig sund fornuft og videnskab, viceminister i Kinas nationale sundhedskommission, på et pressemøde.

LÆS OGSÅ WHO beder lande om ikke at bestille vacciner til tredje stik

WHO's forslag om yderligere undersøgelser blev præsenteret denne måned sammen med opfordringer om transparens hos de kinesiske myndigheder.

Men planen, der blandt andet lægger op til undersøgelser af markeder og laboratorier, er i Kinas øjne uacceptabel.

USA's præsident, Joe Biden, sagde i maj, at han ønsker en efterretningsrapport om virussets oprindelse om 90 dage.