Kendte kunstnere fra Nunavut bag nye canadiske mønter

Den Kongelige Canadiske Mønt udsender i denne uge 25 millioner nye mønter med arktiske motiver.
28. november 2013 05:47

Halvdelen af dem, 2,5 millioner mønter, er udsmykket af en kendt kunstner fra Nunavut, Tim Pitsiulak fra Cape Dorset.

De andre 2,5 millioner mønter, viser en af de første arktiske ekspeditioner. Mønterne har begge en værdi på 25 cent - cirka 1 krone og 25.

Tim Pitsiulaks mønt viser en flot Grønlandshval, sammen med to hvidhvaler.

Kunstneren fortæller til CBCNews at han altid har været fascineret af Grønlandshvalen, fordi vi generelt ved så lidt om den.

De nye mønter er ikke de første canadiske mønter med arktiske motiver.

Den mest kendte er den canadiske 2 dollars mønt, der viser en isbjørn.

Og også en guldmønt, lavet af kunstneren Joanassie Nowkawalk fra Inukjuak-bygden i Nunavik viser en angakok med en ugle, samt ordet "Canada" skrevet med sylabbics - de canadiske inuits specielle alfabet.