Sælkvoten, som den canadiske regering har givet fangerne, er på 280.000 sæler. Men siden sælfangsten begyndte i foråret, har fangerne kun fanget cirka en fjerdedel af kvoten, fordi det simplethen ikke kan betale sig.
Prisererne på de canadiske sælskind er nemlig støt faldet i de sidste år. I 2006 kunne en fanger få lidt over 500 kroner for et godt skind, men i år er prisen faldet til næsten en tiendedel af dette, og en fanger kan kun forvente at få 65-80 kroner for et skind. Det er ikke nok til at betale fangernes omkostninger.
Den canadiske regering, som fuldt ud støtter fangere i Newfoundland såvel som i Nunatsiavut og Nunavut, gør, hvad den kan, for at representere fangerne og deres arbejde både i EU og i andre europæiske lande. Den canadiske fiskeriminister, Gail Shea, har udtalt i det canadiske parlament, at Canada og canadiere bør støtte sælfangsten som en vigtig indtægtskilde for fangerne.