Karl Frederik Danielsen bliver nyt medlem af Naalakkersuisut

Naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur Simon Simonsen forlader Naalakkersuisut. I stedet indtræder Karl Frederik Danielsen.
Foto © : KNR
Skrevet af Thomas Munk Veirum
29. november 2018 13:41

Det meddelte formand for naalakkersuisut Kim Kielsen lidt over middag torsdag i Inatsisartut.

Karl Frederik Danielsen overtager Simon Simonsen ansvarsområder bolig og infrastruktur.

Simon Simonsen er dag genindtrådt i Inatsisartut som almindeligt medlem. 

Simonsen blev sygemeldt med stress i slutningen af oktober. Det er altså endt med, at han helt forlader Naalakkersuisut.

Karl Frederik Danielsen er tidligere formand for lærerforeningen IMAK.

Flere partier påpegede under valget af Karl Frederik Danielsen, at der har været stor udskiftning i Naalakkersuisut siden valget i foråret. 

Til det sagde Kim Kielsen:

- Hver gang vi beder om valg af et nyt medlem af Naalakkersuisut, ønsker vi, at vi skal sidde mere styrket end tidligere. Men sygdom kan ramme os alle sammen, sagde Kielsen.

Han oplyste desuden at Siverth K. Heilmann i øjeblikket overvejer, om han vil fortsætte som medlem af Naalakkersuisut. Heilmann har ansvaret for natur, miljø og forskning.