KANUNUPE foreslår fjernundervisning af bygdeelever

For at komme lærermanglen i bygderne til livs foreslår bygdeforeningen, KANUNUPE, indførelsen af fjernundervisning for bygdeskolelever.
Skrevet af Oline I. Olsen
16. februar 2010 11:29

Selv om der bliver uddannet flere lærere er lærermanglen i bygderne ikke blevet synderligt forbedret. Det viser de seneste tal for skoleåret 2007-2008.

Ifølge formanden for KANUNUPE Jens Kristian Therkelsen har situationen ikke har ændret sig i dette skoleår.

- Sidste år steg antallet af lærere i bygdeskolerne med 11. og 70,7 procent af de normerede stillinger var ligeledes besat af uddannede lærere, men samtidig var der færre skoleelever. Og det pynter på tallene, siger Jens Kristian Therkelsen.

- Selvfølgelig er lærersituationen i nogle bygder blevet forbedret, men alt i alt er situationen uændret, siger Jens Kristian Therkelsen.

- Såfremt læresituationen er uændret i fremtiden, så er det på sin plads at indføre fjernundervisning, til gavn for bygdeelever, siger Jens Kristian Therkelsen.