Futsal: Grønland fik 3 point i Nordic Cup
Målet var ikke at vinde alle kampe, men at landsholdsspillerne skulle lære, hvad der skal til for at spille på et halvprofessionelt niveau, har landsholdstræneren sagt til KNR.
I den første kamp tabte Grønland til Finland med 6-4. Her havde Grønland en dårlig første halvleg og lavede fejl der kostede mål. Grønland kom tilbage i anden halvleg og scorede fire mål, men det var ikke nok til at hente point, skriver GBU på Facebook. Finland står som nummer 40 i verdensranglisten i futsal.
Grønland vandt 4-3 mod Norge, der ligger som nummer 66 i verdensranglisten. Det var en kamp, som var spændende til allersidste minut. Med to minutter igen stod der 3-3, da Niklas Thorleifsen scorede til 4-3 til Grønland. Sejren betyd tydeligvis meget for Grønland. Se klippet hvor spillerne fejre 4-3-sejret med en såkaldt mannequin challenge:
Danmark fik revanche
I den tredje kamp kunne Grønland ikke genskabe deres sejr mod Danmark sidste år. Danmark var klart bedst og vandt 7-2. Danmark ligger som nummer 69 i verdensranglisten.
I den sidste kamp kunne Grønland ikke score mod Sverige, der ligger som nummer 63 i ranglisten. Sverige vandt 5-0.
Se billeder af landsholdets tur fra GBU´s Facebook-side.