Kærestevold resulterede i brækket ribben

Slåskamp mellem to fulde kærester sendte i weekenden en 32-årig kvinde på hospitalet.
Skrevet af Oline I. Olsen
01. marts 2010 09:24

En 32-årig kvinde fra Qaanaaq blev natten mellem fredag og lørdag indlagt med brækket ribben.

Det var sket, efter at hendes 25-årige kæreste havde udsat hende for vold.

Den 25-årige er nu tilbageholdt for vold.

Ifølge vicepolitikommissær Flemming Lauritzen var det personalet på sygehuset, der anmeldte kæresten for vold. Den 32-årige kvinde er stadig indlagt på sygehuset med hævelser og ribbensbrud, men er uden for livsfare.

Den 25-årige mand er tilbageholdt i 14 dage for vold. Kæresteparret var begge påvirket af spiritus, da voldsepisoden fandt sted.