Kæmpefald i antal arbejdssøgende

Fra januar til februar har man i Grønland oplevet et enormt fald i antallet af arbejdssøgende. Faldet, der er på 899 mennesker, er gældende for både byer og bygder.
Skrevet af Peter Troelsen
14. marts 2013 09:35

Ifølge Grønlands Statistik var der ved udgangen af februar måned registreret 3909 mennesker som arbejdstagende. Det tal er faldet fra måneden før, hvor der var hele 4808 personer, der gerne ville have en plads på arbejdsmarkedet.

Heldigvis er det både i landets byer og i bygder, tallet er stødt nedadgående. I byerne i Grønland er der 3256 ledige og i landets bygder er der 653 mennesker, der ufrivilligt står udenfor arbejdsmarkedet.

Faldet er relativt pænt fordelt over hele landet. Mod nord er der kommer procentuelt flere i arbejde i den seneste måned. Her er der i Upernavik og Ilulissat et fald i antallet af arbejdssøgende på godt 30 % i forhold til måneden før, imens faldet i Nuuk er på under 10 %.

Faldet er endvidere gældende for både mænd og kvinder og i alle aldersgrupper.

- En del af faldet skyldes udbetaling af feriepenge, det er et tilbagevendende fænomen hvert år i februar, at tallet for arbejdssøgende falder på grund af det, oplyser Gitte Lynge Rosing fra statistikkontoret.