Kæmpebrand får militæret til at evakuere australsk turistø

Militæret er sat ind på dele af den australske turistø, Kangaroo Island, hvor en stor brand er ude af kontrol.
De australske myndigheder kæmper fortsat med storbrande, nu også på øen Kangaroo Island, hvor alle beboere er blevet bedt om at forlade deres hjem på grund af brandfaren. Foto © : Ritzau Scanpix
Skrevet af Ritzau
09. januar 2020 05:31

Det skriver det australske medie Nine News.

Indbyggere på øen har fået at vide, at de har fem minutter til at forlade deres hjem af militæret, der torsdag formiddag lokal tid er gået fra dør til dør og har evakueret.

LÆS OGSÅ 24 er anholdt for med vilje at påsætte brande i Australien

Tæt på byen Parndana midt på øen er en stor brand ude af kontrol og har retning mod byen.

Brandene på Kangaroo Island har ifølge lokale beboere kostet to mennesker livet og ifølge BBC er 25.000 koalaer omkommet

På landsplan er 26 personer døde i brandene, og 103.000 kvadratkilometer land er brændt ned. Det svarer til mere end det dobbelte af Danmarks areal.