Justus stiller spørgsmål til homolov

Inatsisartut-medlem Justus Hansen fra Demokraterne spørger ind til adoption og medmoderskab for homoseksuelle i et § 37-spørgsmål til Naalakkersuisut.
Skrevet af Andrea Christiansen
26. maj 2015 12:42

Moderniseringen af familie- og ægteskabslovgivningen for homoseksuelle bliver med al sandsynlighed vedtaget i dag. Hermed kan homoseksuelle også giftes i kirken, men Justus Hansen vil vide, hvor langt Naalakkersuisut er nået med andre rettigheder, som involverer par af samme køn.

Han spørger ligeledes, om de lesbiske par kan få tilbudt et kunstig befrugtning som alle andre par, hvis denne opdatering af loven bliver vedtaget. Hvis ikke, opfordrer Justus Hansen til, at Naalakkersuisut henvender sig til den danske stat for at få loven opdateret.

 

Adoption - forældremyndighed

Justus Hansen påpeger også begrænsningerne for lesbiske par, hvor den partner, som ikke er biologisk mor til barnet, kun har mulighed for at adoptere sin partners barn. Børn, som er blevet til ved kunstig befrugtning er ønskebørn fra begge partners side,

- Jeg vil derfor gerne vide, om disse forældres forældremyndighed over for deres fælles børn er sikret ved opdateringen af familie- og ægteskabslovgivningen, skriver Justus Hansen (D) i pressemeddelelse.

Han henviser til, at medmødre fik ligeværdige rettigheder i Danmark i 2013.