Juridisk faderløse uden arv kan få ret ved Menneskerettighedsdomstol
Det skriver Jyllands-posten i dag.
Og selv om Folketinget nu har valgt at ændre den gamle lovgining, sikerer Danmark alligevel en sag ved Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg. For hvis faderen er død - hvilket mange af dem er - er dødsboet allerede opgjort og fordelt. Og dermed er "de juridisk faderløse" fortsat afskåret fra den arv, de ellers ville have haft ret til.
- Derfor er det ikke utænkeligt, at nogle af de her faderløse vil rejse en sag mod den danske stat med et krav om erstatning, siger direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen, der har gennemgået den nye lov.
Og spørger man Jonas Christoffersen, er det ikke utænkeligt, at de juridisk faderløse rent faktisk kan vinde en sag mod den danske stat. For ser man på Menneskerettighedsdomstolens nyere praksis om godtgørelse i lignende sager fra udlandet, har de grønlandske faderløse en chance, vurderer han.
Også historiker og ph. d. ved Ilisimatusarfik Jens Heinrich, der har fulgt sagen om de faderløse tæt, vurderer, at der kan være retssager på vej.
- Sagen har fyldt en del i Grønland, fordi det er så relativt mange mennesker, det drejer sig om. For mange var det vigtigt med selve anerkendelsen af, at der har været begået uret imod dem - men det er klart, at det økonomiske også betyder noget, siger Jens Heinrich til Jyllands-posten.
Talsmanden for de juridisk faderløse i Grønland, Tida Ravn understreger i en kommentar til avisen, at man ikke ønsker en genoptagelse af afgjorte dødsboer, for det vil skabe splid i de familier, vi nu ønsker at blive inkluderet i.
- Men staten har lovet at ligestille os med danske 'uægte' børn, og det her er en indbygget forskelsbehandling, siger Tida Ravn, der forudser, at nogle af de omkring 5.000 faderløse sandsynligvis vil forsøge at rejse en erstatningssag ved Menneskerettighedsdomstolen.
