Juridisk faderløs om erstatningskravet: Erstatningen vil aldrig nogensinde fjerne smerterne
Sammen med 26 andre juridisk faderløse har Klaus Frederiksen krævet erstatning fra den danske stat på 125.000 kroner hver.
Der var ikke faderskabsforpligtelse i Vestgrønland før 1963, og derfor voksede Klaus Frederiksen, ligesom mange andre, op uden ret til en far, fordi hans forældre ikke var gift.
Han blev født i 1962 i den nu nedlagte vestgrønlandske by Qullissat af sin grønlandske mor. Hans danske far boede sammen med dem de første par år af hans liv, derefter flyttede han til Danmark, og Klaus Frederiksen så ham ikke i mange år.
Selvom han nu har fået kontakt til sin danske familie, og nåede at blive genforenet med sin danske far inden hans død, er det stadig vigtigt for Klaus Frederiksen at søge erstatning fra den danske stat.
- Det er ikke selve pengene, der er vigtige i første omgang. Det er et krav om, at staten skal erkende sin fejl på baggrund af den behandling, man har udsat de grønlandske faderløse for, siger Klaus Frederiksen.
For ham er beløbet en kompensation ved siden af den erkendelse. Dog mener han ikke, at en pengesum vil kunne gøre op for den smerte, han følte som barn.
- Jeg skal selvfølgelig ikke udtale mig på de andres vegne, men erstatningen vil aldrig nogensinde fjerne de smerter, der har været for hver især. Men det vil give en trøst, at staten langt om længe har erkendt sin fejl, siger Klaus Frederiksen.
- Ifølge lovgivningen i Grønland havde børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland ikke krav på at kende deres far, arve ham eller tage faderens efternavn.
- En rapport fra Børne- og Socialministeriet fra 2016 viser, at det samlede antal af juridisk faderløse i perioden 1911 til 1974 var op omkring 8000 personer.
- Ifølge samme rapport var der i 2016 knap 5000 juridisk faderløse.
- Foreningen Katuffik Ataata (Landsorganisationen far, red.) for juridisk faderløse blev stiftet i 2010.
- I 2014 blev der indført en lovændring, der gav juridisk faderløse mulighed for at starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis ikke dødsboet er gjort op.
- Forud for lovændringen ønskede det daværende Naalakkersuisut og Grønlandsudvalget, at juridisk faderløse, der ikke stod til at arve, skulle have mulighed for en økonomisk kompensation. Det blev afvist af den daværende danske regering.
- På finansloven for 2019 blev der afsat 4,7 millioner kroner i 2019-2023 til indsatser for juridisk faderløse, der omfatter en informationskampagne, behandlingstilbud og juridisk rådgivning.
- I april kom det frem, at en gruppe af de juridisk faderløse ønsker en undskyldning og kompensation fra den danske stat. De er repræsenteret af advokat Mads Pramming.
Kilde: Folketinget, Børne- og Socialministeriet, KNR.gl
Rektioner fra familierne
Klaus Frederiksen kom i kontakt med sin danske familie i 2004. Han er ikke den eneste, som nu har fundet frem til sin fars side af familien. Men han fortæller, at de er flere, som har fået negative reaktioner fra deres familier i forbindelse med kravet om erstatning.
- Jeg ved, at det ikke kun er min familie, der har reageret overfor mig. Der er mange, som har fået reaktioner fra deres danske familier. En af reaktionerne går ud på, om vi er i den tid, hvor vi opfører os som alle amerikanerne gør, og stævner hinanden, lige så snart der sker det mindste, siger han.
Dog står han fast på, at erstatningskravet ikke handler om familierne. Det handler om den lovgivning, som gjorde det hele muligt. Det handler om statens handlinger.
- Som jeg har sagt til min familie, og gerne vil sige til samtlige familier for de her mange tusinde juridisk faderløse. Den her sag, vi har anlagt, har intet med dem at gøre. Det skal de forstå. Det har intet med dem at gøre på nogen måde. Det er derimod alene staten, siger han.
- Og jeg håber så sandelig, at den her sag ingen negativ betydning får for de personer, som deltager med hensyn til familierelationer, siger Klaus Frederiksen.
Erstatningskravet
Advokat Mads Pramming repræsenterer de 27 juridisk faderløse, og han fortæller til KNR, at kravet på 125.000 kroner er bestemt ud fra sammenlignelige sager ved den europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor de krænkede har fået tilsvarende beløb.
- Der har været en helt oplagt krænkelse af barnets ret til familieliv, når man juridisk har været forhindret i at finde ud af, hvem ens far var.
Samtidig understreger Mads Pramming, at der har været en tydelig diskriminering af grønlændere i lovgivningen:
- De her regler gjaldt kun for grønlændere. Dermed har man forskelsbehandlet og diskrimineret grønlændere i forhold til danskere. Den måde den danske stat kan gøre det godt igen er at betale dem en godtgørelse, selvom erstatningen ikke kan reparere sorgen og smerten ved ikke at vide, hvem ens far er, siger han.
Mads Pramming og de 27 juridisk faderløse håber, at de vil blive taget seriøse af den danske stat. Men hvis staten ikke ønsker at gå i dialog, er de klar til at stævne den danske stat.
