Julie og Nina stiller op til Melodi Grand Prix

Julie Berthelsen og Nina Kreutzmann Jørgensen stiller op ved Dansk Melodi Grand Prix 2019. Sangen 'League of Light' er på engelsk, men har et lille vers på grønlandsk.
Foto © : Arkivfoto
31. januar 2019 10:49

To af Grønlands sprødeste kvindestemmer kaster sig i år ud i kampen om hele rigsfællesskabets stemmer.

Julie Berthelsen og Nina Kreutzmann Jørgensen går den 23. februar på scenen med sang nummer 7 til Dansk Melodi Grand Prix 2019, skriver DRs presseafdeling.

Sangen hedder 'League of Light' og er skrevet af de to sangfugle selv sammen med Marcus Winther-John og Joachim Ersgaard.

Julie og Nina synger på engelsk, men der er også blevet plads til et lille vers på grønlandsk. På DRs hjemmeside kan du høre sangen og se musikvideoen med flotte optagelser fra Grønland.

Ifølge de to sangerinder handler sangen om fællesskabet eller manglen på samme mellem Grønland og Danmark.

Og til dr.dk siger de:

- Det er vigtigt, at vi øver os i at styre vores følelser, for det betyder noget helt særligt for os at stå på netop en Grand Prix-scene. Vi kommer til at stå der med så stærke, følelsesmæssige og personlige budskaber om noget, der er meget større end os, siger Julie & Nina til dr.dk.

Julie Berthelsen har tidligere stået på scenen ved Dansk Melodi Grand Prix. Det var i 2010, hvor hun var vært sammen med Felix Smith.

Rygterne om at Julie Berthelsen skulle deltage i sangkonkurrencen har svirret et stykke tid, og onsdag varslede Julie Berthelsen på facebook, at der ville komme en stor nyhed fra hende torsdag: