Juliane Henningsen bliver ny kommunaldirektør i Qeqqata Kommunia

Julianne Henningsen skal afløse Paneeraq Olsen. Det besluttede Qeqqata Kommunias kommunalbestyrelse mandag.
Juliane Henningsen kommer fra en stilling som direktør i Arctic Circle Business, som er en offentlig organisation, der har fokus på erhvervsudvikling i netop Qeqqata Kommunia. Foto © : Jesper Hansen
Skrevet af Jens Betak
16. oktober 2019 09:07

Juliane Henningsen bliver ny kommunaldirektør i Qeqqata Kommunia, hvor hun afløser Paneeraq Olsen. Det besluttede kommunens bestyrelse mandag.

Juliane Henningsen kommer fra en stilling som direktør i Arctic Circle Business, som er en offentlig organisation, der har fokus på erhvervsudvikling i netop Qeqqata Kommunia.

- Vi har allerede set, at Juliane er dygtig og aktiv samt engageret i sit arbejde som direktør for Arctic Circle Buisiness.(...) Derfor mener jeg, at vi har valgt den rigtige. Og glæder jeg mig og er forhåbningsfuld i forhold til at samarbejde med Juliane, siger borgmester i Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen.

Juliane Henningsen er tidligere politiker - både i Inatsisartut og i Folketinget. Hun blev valgt ind i Folketinget for Inuit Ataqatigiit tilbage i 2007 som 22-årig.

Hun forlod den politiske verden i 2015, hvor hun fik arbejde i Halibut Greenland.

Juliane Henningsen starter i sin nye stilling i midten af november.