Julecup i Nuuk og Ilulissat

Håndboldspillere har brændt julesulet af med håndboldturnering i Nuuk og Ilulissat. Se resultater og billeder.
Skrevet af Noah Mølgaard
31. december 2011 08:22

Traditionen med Julecup i Nuuk har nu kørt i flere år og har bidt sig fast som en tilbagevendende begivenhed.

Traditionen har nu også spredt sig til Ilulissat, hvor der også blev afviklet Julecup – oven i købet med publikumssucces.

GSS blev dobbeltvinder i Julecuppen i Nuuk, hvor årets finaler hos damer og herrer stod mellem NÛK og GSS. Turneringens tredje hold var de studerende i Danmark.

GSS vandt damernes finale med 29-25 efter at have været foran med 17-16 ved pausen.

GSS herrernes vandt over NÛK med 28-19 efter at have været foran med 16-11 ved pausen. Det tredje hold hos herrernes var også studerende fra Danmark.

Jule Cup i Nuuk havde i år besøg af spillere som Mia Egede Rasmussen og Jens Frederik Nielsen.

Ilulissat
Damernes og herrernes turnering i Ilulissat havde et såkaldt Byhold, der bestod studerende i Danmark og andre byer i Nuuk.

Damernes finale blev også meget spændende, da Byholdet med blandt andre Geerdaaraq Ingemann og Aviâja Geisler på holdet mødte Nagdlúnguak. Der stod 28-28, da der manglede et minut af kampen. 16-årige Navarana Davidsen fik bolden i netmaskerne, da der manglede 10 sekunder af kampen og sikrede dermed Byholdet sejren. I-69 damerne sluttede på 3. pladsen.

Nagdlúnguaks hold 1 vandt over klubbens hold 2 med 36-33 og Byholdet sluttede på 3. pladsen hos herrerne.

Her er resultaterne:
GSS-NÛK 29-25 (17-16) (damer)
GSS-NÛK 28-19 (16-11) (herrer)

Nagdlúnguak – Byholdet 29-28 (13-11) (damer)
Nagdlúnguak 1 – Nagdlúnguak 2 36-33 (20-9) (herrer)