Josef Motzfeldt sur på AG

Formand for Inatsisartut Josef Motzfeldt, har set sig sur på avisen AG. Årsagen er avisens dækning af Inatsisartuts arbejde med at ændre loven om økonomisk tilskud til politisk arbejde. Ifølge avisen, får partierne i Inatsisartut endnu flere penge ud af ændringen.
15. oktober 2009 09:55

Det fremgår af avisens udgivelse den 13. oktober - dels i lederartiklen med overskriften "støttekroner og dobbeltmoral", og dels i en artikel i avisen med overskriften "Partierne får endnu flere støttekroner". Avisen har regnet sig frem til, at det drejer sig om i alt 3.145.000 ekstra støttekroner.

Men det passer ikke, mener Josef Motzfeldt. I en pressemeddelse - der udelukkende drejer sig om AG's artikler - understreger han, at forslaget er budgetneutralt.

- Idet den indirekte partistøtte, blandt andet i form af aflønning af partikonsulenter eller partiernes udgifter til tolkning af beslutningsforslag, flyttes fra Inatsisartuts hovedkonto til hovedkontoen for partitilskud, er forslaget samlet set budgetneutralt, lyder det.