Døgnrapport: Jordskælv i Maniitsoq og en mand savnet i Nuuk

Opdateret klokken 15.30.
Politiet er i gang med en SAR-eftersøgning i Ameralik Fjord, efter at en 28-årig mand blev meldt savnet, da han ikke vendte hjem. Det fortæller Preben Kleis, der er vagthavende ved Grønlands Politi.
Den 28-årige mand blev sidst set, da han sejlede afsted mod Ameralik Fjord i går klokken 13:00. Da han ikke var vendt hjem sent mandag aften, blev han meldt savnet.
En eftersøgning er nu i gang, og et politifartøj er til stede i området. Arktisk Kommando er også informeret, fortæller Preben Kleist.
Manden er i følge vagthavende, Preben Kleist i god behold. Manden har selv taget kontakt til myndighederne og dermed er SAR-eftersøgningen indstillet.
Jordskælv i Maniitsoq
Samtidig kunne flere borgere i Maniitsoq sent mandag mærke et jordskælv. Det fandt sted omkring 20 kilometer fra byen. Ifølge GEUS målte skælvet 2,7 på Richterskalaen og blev registreret kort før midnat.