Jordskælv i Island kan være varsel om vulkanudbrud

Ifølge tv2.dk forbereder Island sig lige nu på, at et vulkanudbrud kan være på vej
Bare på lidt over en uge er der blevet registreret 22.000 jordskælv i området ved Reykanes-halvøen i den sydvestlige del af Island, hvor der ligger fem vulkaner. Genrefoto.
06. marts 2021 18:52

Vulkanudbrud kan være på vej i Island. Det skriver tv2.dk.  

Frygten for udbrud skyldes, at der den seneste tid har været et væld af jordskælv. 

Bare på lidt over en uge er der blevet registreret 22.000 skælv i området ved Reykjanes-halvøen i den sydvestlige del af landet, hvor der ligger fem vulkaner. 

LÆS OGSÅ Sisimiut ryster igen: To små jordskælv

Vulkanerne på Reykjanes-halvøen har ellers ligget relativt stille gennem 800 år. 

Og nu venter forskere altså i spænding på, om rystelserne peger på et snarligt udbrud, eller om uroen i undergrunden stilner af igen, skriver tv2.