Jordemødre kræver bedre forhold for fødende

Der skal være jordemødre på alle de sygehuse og sundhedscentre, hvor der fødes børn. Det skriver en kreds af jordemødre i et åbent brev til Naalakkersuisut.
Skrevet af Janus Maqé
03. februar 2010 13:35

Ingen andre lande, som Grønland normalt sammenlignes med, lader uautoriseret personale varetage fødsler. Sådan skriver en kreds af 10 autoriserede jordemødre i et åbent brev til naalakkersuisoq for sundhed Agathe Fontain. Derfor skal der være autoriserede jordemødre alle steder, hvor der fødes børn på grønlandske sygehuse, mener de.

Problemet fordeler sig bredt over hele landet. Nanortalik, Narsaq, Qasigiannguit, Qaanaaq, Qeqertar-suaq og Illeqqortoormiut har ingen jordemødre.

I Narsaq, Nanortalik og Qasigiannguit kan man godt føde, men kun med hjælp fra uautoriseret personale. Fødende kvinder fra Qaanaaq, Qeqertarsuaq og Illoqqortoormiut får valget mellem at føde i henholdsvis Upernavik eller Nuuk, hvis de er fra Qaanaaq, Ilulissat og Aasiaat, hvis de er fra Qeqertarsuaq og Tasiilaq og Nuuk, hvis de er fra Illoqqortoormiut.

Og det er ikke er klogt, at flytte fødslen, fordi den fødende bliver stresset. Og det kan påvirke barnet, fortæller Ejla Størup, som er afdelingssygeplejerske i Dronning Ingrids Hospital og talsperson for jordemødrene:

- Hvis det psykiske stress er enormt udtalt, kan det påvirke barnet, der bliver stresset inde i maven. Og man bliver stresset, når man skal forlade sin familie for at opholde sig et andet sted 3-5 uger. Det er heller ikke nogen god start for en ny familie, siger hun.

Derfor kommer Ejla Størup med denne nødråb til politikerne:

- Alle de steder, hvor man har fødsler skal man have ansat en autoriseret jordemoder. Det gælder alle de steder, hvor der er sygehus eller sundhedscenter, hvor man kan føde.

Der er 5 autoriserede jordemødre i Nuuk, 5 på kysten og 8 vikarer.