Jollefiskerne må fange hellefisk igen

Der åbnes nu igen for månedskvoterne for jollefiskernes fangster af hellefisk i forvaltningsområderne i Uummannaq og Upernavik.
30. oktober 2012 06:17

Det sker med virkning fra i overmorgen torsdag den 1. november. Månedskvoten er på 50 tons i hvert af de to områder. Og der vil efter, når november-kvoten er opfisket være en restkvote på 81 tons i Uummannaq og en restkvote på 43 tons i Upernavik.

Derimod bliver ikke åbnet for nogen november-kvote i Disko Bugten. Her har der nemlig fundet et overfiskeri sted. Derfor er kvoten stadig negativ med novembers kvote på 50 tons indregnet.

Der vil ved udgangen af november fortsat være en negative kvote på syv tons til rådighed. Derfor altså intet fiskeri i Disko Bugten i november, fremgår det af en meddelelse fra Fiskeridepartementet.