Jolleejer måtte svømme i land

En jolle-ejer måtte redde sig selv i land, da han påsejlede en isskosse og blev kastet over bord.
Skrevet af Louise M. Kleemann
23. juni 2010 11:11

Politiet i Qaqortoq fik onsdag den 9. juni en melding om en drivende jolle nord for Saarloq. Jollen var ubemandet og gearet var i indgreb.

Samme formiddag blev ejeren til jollen fundet i god behold på en ø. Manden har til politiet forklaret, at han på vej til Sydprøven havde påsejlet en isskosse, hvorefter han var blevet kastet over bord.

Heldigvis sejlede han tæt ved øen, da uheldet skete og kunne svømme ind til øen.

Ydermere til hans held var der en fangsthytte på øen, så han kunne holde sig inden døre, indtil hjælpen nåede frem, skriver Kujataamiu.