Jess G. Berthelsen: Landsstyret skal tale grønlandsk

Jess G. Berthelsen, som er formand for arbejdernes sammenslutning, SIK, kritiserer i kraftige vendinger, at det nye landsstyre har to medlemmer, der ikke kan tale grønlandsk.
11. juni 2009 09:41

Efter den 21. juni bliver grønlandsk det officielle sprog og Jess G Berthelsen er stærkt utilfreds med, at Maliina Abelsen og Palle Christiansen har fået landsstyreposter. Han mener ikke, at de er grønlandske nok til at sidde i landsstyret

-Hvad nytter det, at man har en god uddannelse når man ikke behersker det grønlandske sprog? siger Jess G. Berthelsen.

Jess G. Berthelsen stiller dog ikke krav om, at de ikke grønlandsktalende landsstyremedlemmer træder tilbage, men til gengæld kræver han, at de lynhurtigt lærer grønlandsk.