Jeppe Bruus kommer til Nuuk
Den nyudnævnte danske forsvarsminister Jeppe Bruus (Socialdemokratiet) besøger Nuuk mandag.
Det oplyser Forsvarsministeriet til KNR.
Ministeren skal under besøget blandt andet besøge Arktisk Kommando og Hærbidraget i Nuuk, hvor han skal hilse på de soldater, der er i Nuuk netop nu.
Ministeren skal være sammen med naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA) hele dagen, og de to politikere vil også holde et pressemøde sidst på dagen, oplyser Forsvarsministeriet.
Den danske forsvarsminister blev udnævnt 3. juni, da Mette Frederiksen (S) præsenterede de nye ministre i 'firkløverregeringen' mellem Socialdemokratiet, Moderaterne, Radikale Venstre og SF. Det er ministerens første besøg i Grønland som forsvarsminister.
Det er samtidig også første gang, at Múte B. Egede tager i mod besøg udefra, efter han igen er blevet naalakkkersuisoq for udenrigsanliggender, efter Vivian Motzfeldt forlod posten.