Jens-Frederik Nielsen advarer om landets sikkerhed og lover forbedringer af velfærden

- Ingen bør gøre sig selv til statister for kræfter, der taler om vores land som noget, de kan tage, siger Jens-Frederik Nielsen (D). 

Han har lige indtaget talerstolen på Efterårssamlingen første dag og officielle åbning. 

Selvom talen i dag i høj grad handler om de nære ting som høje fødevarepriser, bedre vilkår til børn og et bedre sundhedsvæsen, så handler den også om presset fra USA. 

Og en advarsel om ikke at lade sig bruge i et amerikansk politisk teater. 

- I en tid, hvor vores land er genstand for international interesse, så må folkevalgte og politiske miljøer tænke sig lidt ekstra om, siger Jens-Frederik Nielsen fra talerstolen: 

- Det er ikke altid uskyldigt at have samtaler og tro, at det ikke vil blive misbrugt imod os. I en usikker verden er det nødvendigt at tænke over, hvad vi siger til andre og til, hvem vi fortæller til.

Formanden for naalakkersuisut gør det også klart, at det ikke var uskyldigt, da Jørgen Boassen og flere amerikanske republikanere skar en kage ud formet som Grønland med et amerikansk flag på: 

- Det er heller ikke uskyldigt, når privatpersoner lader sig bruge i iscenesættelser, hvor vores land bliver skåret ud som en kage prydet med det amerikanske flag, siger Jens-Frederik Nielsen: 

- Det her handler ikke om partipolitisk drilleri. Det handler om landets sikkerhed. Det handler om befolkningens tryghed. Det handler om, hvorvidt vi taler med en samlet grønlandsk stemme, når presset udefra vokser.

Tre løfter til borgerne 

Jens-Frederik Nielsen kommer med tre løfter til borgerne om, hvad de kan forvente i det kommende år fra naalakkersuisut. 

For det første skal der føres en økonomisk ansvarlig politik. Det handler blandt andet om en ny pensionsreform, men også en ny erhvervsskattereform, der skal sættes i gang i år. 

For det andet skal de nære velfærdsområder styrkes: 

- Sundhedsvæsenet skal løftes. Børn og familier skal mødes tidligere, så færre børn ender i anbringelser. Daginstitutioner, skoler og uddannelser skal styrkes, så flere børn og unge får en reel chance for at lykkes, siger Jens-Frederik Nielsen fra talerstolen. 

Formanden anerkender, at sundhedsvæsnet er presset, at der er problemer med rekruttering, lange ventetider og medarbejdere, der løber stærkt. 

- Derfor arbejder naalakkersuisut for et udvidet sundhedsforlig. Vi skal styrke rekruttering og fastholdelse, siger Jens-Frederik Nielsen: 

- Vi skal skabe bedre karriereveje. Vi skal bruge digitale løsninger klogt, særligt i bygder og yderdistrikter. Vi skal arbejde mere systematisk med kræftområdet og sikre hurtig udredning og behandling. Vi skal tage psykisk sygdom lige så alvorligt som fysisk sygdom. 

Derudover vil naalakkersuisut også styrke folkeskolen i løbet af Efterårssamlingen: 

- I naalakkersuisut har vi en klar forventning om, at vores forslag om markante ændringer i loven om folkeskolen bliver vedtaget i løbet af denne samling, siger Jens-Frederik Nielsen:

- En af de ting, som vi har store forventninger til, er, at vi har modet til at sige, at læring ikke alene kan foregå bag et bord med en bog. Nogle børn lærer bedst med hovedet. Nogle lærer bedst med hænderne.

Høje dagligvarepriser og udsatte børn 

Der skal også tages bedre hånd om dem, der har mindst i samfundet. 

Det slår Jens-Frederik Nielsen fast i sin tale: 

- Leveomkostningerne er stigende. Mange familier mærker det hver eneste dag, når der bliver puttet dagligvarer i indkøbsvognen, siger Jens-Frederik Nielsen: 

- Derfor vil naalakkersuisut arbejde for tiltag målrettet dem, der har mindst. Pensionister. Lavtlønnede. Børnefamilier. Dem, som har sværest ved at få pengene til at række. Et engangsbeløb løser ikke alt. Det er ikke en varig reform. Det gør ikke maden billigere i sig selv. Men det kan give en konkret hjælp her og nu.

Han mener også, at samfundet er ‘nødt til at se os selv i øjnene’, når det gælder anbragte børn uden for hjemmet: 

- Hver gang et barn må fjernes fra sit hjem, er det en alvorlig beslutning. Nogle gange er det nødvendigt. Barnets tarv skal altid komme først. Et barn skal ikke blive i et hjem, hvor der er vold, overgreb, alvorligt misbrug eller omsorgssvigt. Det skal siges klart. Men det skal også siges klart, at antallet af anbringelser herhjemme er alt for højt.

Selvom anbringelser har store økonomiske omkostninger for kommunernes økonomi, så må det ikke overskygge, at det vigtigste hensyn er barnet, ifølge Jens-Frederik Nielsen. 

Men der er brug for at hanke op i os selv:

- Det betyder ikke, at vi skal pege fingre ad forældre, der har det svært. Mange familier kæmper med problemer, der er tunge. Misbrug, vold, psykisk mistrivsel, fattigdom, traumer og ensomhed kan ødelægge et hjem indefra, hvis vi ikke griber ind i tide, siger Jens-Frederik Nielsen:

- Derfor skal hjælpen komme tidligere. Kommuner, sundhedsvæsen, daginstitutioner og skoler skal arbejde bedre sammen om at hjælpe og styrke forældrene så vi sikrer trygge rammer for hele familien.

Selvbestemmelse og større handlekraft

Det sidste løfte som Jens-Frederik Nielsen giver til befolkningen er, at naalakkersuisut vil 'styrke vores handlekraft i verden og skabe bedre rammer for udvikling herhjemme.’

- Vi vil arbejde for mere selvbestemmelse i et tempo, hvor befolkningen kan følge med, og hvor økonomien kan bære det, siger Jens-Frederik Nielsen:

- Vi vil styrke samarbejdet med partnere, der respekterer os. Vi vil tiltrække investeringer, udvikle erhvervslivet og sikre, at Grønland er åben for muligheder og for dem, der ønsker et reelt og ligeværdigt samarbejde. Til gengæld er Grønland lukket for dem, der ikke respekterer vores folk.

Han fremhæver blandt andet den samarbejdsaftale som naalakkersuisut for nyligt har indgået med EU, som et eksempel på, hvordan naalakkersuisut fører en rolig, værdig og fast udenrigspolitik. 

- Ingen lande ønsker at stå alene i den verden, vi nu ser. Heller ikke os. Derfor skal vi bygge fundamentet stærkere. Med Danmark. Med Norden. Med EU. Med Canada. Med NATO. Med USA, og med alle partnere, der anerkender og bekender sig til respekten for landes integritet, internationale konventioner og menneskerettigheder. Vi skal ikke bare være på menuen. Vi skal sidde med ved bordet.