Japansk milliardær aflyser privat rumrejse

Det vakte stor opsigt i 2022, da en japansk milliardær lancerede den første private flyvning omkring månen nogensinde. Nu er rumrejsen aflyst.
Flere berømtheder skulle have været med på den rumrejse, som nu er aflyst. Blandt andet den amerikanske DJ, Steve Aoki. Foto © : Handout/AFP/Ritzau Scanpix
Skrevet af Ritzau
02. juni 2024 15:54

Den japanske milliardær Yusaku Maezawa har aflyst sin månemission, der gik under navnet "dear Moon"-mission, som skulle have været den første private flyvning omkring månen.

Projektet vakte stor opsigt, da det blev lanceret tilbage i december 2022. Blandt andet fordi flere berømtheder skulle med på rumrejsen.

Det var oprindeligt planen, at månerejsen skulle have fundet sted i slutningen af 2023 - men der opstod forhindringer.

Den japanske rigmand købte samtlige pladser på et af Elon Musks SpaceX-rumskibe, og inviterede en række passager til den planlagte mission.

Blandt andet skulle den amerikanske DJ Steve Aoki og K-pop-stjernen TOP have været med.

Missionen rundt om månen havde været i støbeskeen siden 2018.

Den blev til efter, efter at Maezawa fik sin egen tur i rummet, da han besøgte Den Internationale Rumstation i 2021.

I alt skulle der have været en besætning på otte med ombord på den nu aflyste rumrejse.

/ritzau/Reuters