Jagten på skyldnere skal sættes ind
Derfor lægges der op til en stramning af lovgivningen om inddrivelse og forebyggelse af restancer.
I gennemsnit skylder vi hver især 22.000 kroner til det offentlige. Det vil sige til kommunerne og til Selvstyret. Det er så mange penge, at blev de betalt, så ville Landskassens likviditet være på plads uden lån udefra, og Naalakkersuisut ville kunne føre sparekniven meget mere afslappet.
Men for at blive i jargonen, så har vi borgere åbenbart en meget afslappet holdning, når det gælder betalingerne til det offentlige. Vi blæser på tilbagebetalingen af fordelagtige offentlige lån, ser stort på skatterestancer, er ligeglade med børne- og ægtefællebidrag, og vi er heller ikke meget for at skulle betale for el, vand, varme, husleje, renovation, skorstensfejning. Men det skal være slut nu.
Naalakkersuisut stiller nu på den kommende forårssamling forslag til en række stramninger, der kan hjælpe de slunkne offentlige kasser. Forslaget indebærer, at der sættes en stopper for udbetalingen af overskydende skatter, hvis man samtidig skylder det offentlige penge. En god fidus der nu stoppes. Og det gælder alle former for gæld også skyldige børne- og ægtefællebidrag.
Samtidig strammes der op om betalingsformerne. Det nye forslag indebærer også, at kommunerne og Selvstyret og Selvstyrets institutioner kan forlange, at borgeren tilmelder sig fast betalingsordning, der sikrer, at det offentlige får sine penge til tiden og efter aftale. Det gælder både husleje, vand, varme, el, renovation og daginstitution.
Med disse stramninger håber Naalakkersuisut, at forhindre vores gæld i fortsat at vokse. Og alle de hidtidige kendte inddrivelseskneb som løntilbageholdelse og indgreb i udbetalinger fastholdes selvfølgelig. Men nu bliver lidt ekstra instrumenter at spille på.
Forslaget kommer til første behandling i Inatsisartut den 9. marts og kan ventes endeligt vedtaget den 12. april. Den nye lov træder i kraft allerede den 1. juli i år.
