Norca: Ivalu Bjerge blev turneringens mest værdifulde spiller



Der var god grund til at juble udover VM-pladsen, da VM-kvalifikationsturneringen Norca blev afsluttet med kåringer af spillere, der har gjort sig godt bemærket.
To spillere fra Grønland kom med på all-star holdet, mens turneringens mest respekterede individuelle pris gik til 22-årige Ivalu Bjerge. Det er prisen som turneringens mest værdifulde spiller, der i dagligtale kaldes MVP.
Hun har spillet en stor turnering og blev Grønlands topscorer med 22 fuldtræffere og nok det mest værdifulde blev sat ind, da der manglede under 30 sekunder af finalen til slutresultater 17-15.
Andrea Heilmann blev kåret som den bedste venstre fløj, mens Najaaja Lyberth blev kåret som den bedste centerspiller.
VM-lodtrækning
Nu er alle VM-kvalifikationsturneringer spillet færdig i hele verden, hvor 31 hold er klar. Der mangler kun et wildcard, der skal uddeles til et hold i Europa, da Norge har frigivet en plads som forsvarende verdensmester og værtsland.
VM-slutrunden spilles i Danmark, Norge og Sverige fra 29. november til 17. december.
Der bliver trukket lod til puljer 6. juli. Det vil afgøre, hvor Grønland skal spille i indledende runde.
Tre hold fra hvert hold går videre til mellemrunden, og det resterende hold spiller om nederste pladser i den såkaldte Presidents Cup, der afvikles i Frederikshavn.