Isskulpturer skal opføres i Nuuk

Nuuk be'r guderne om koldt vejr. Norske isskulptører skal afsløre deres arbejde den 21. december.
Skrevet af Noah Mølgaard
09. december 2010 12:22

Kommuneqarfik Sermersooq har lagt en is-historie på sin hjemmeside på regnfuld dag.

Historien handler om at storkommunen vil genoplive traditionen med at fejre årets korteste dag, som grønlænderne har fejret før kristendommen.

Markeringen årets korteste dag vil blandt andet ske med isskulpturer.

To isskultører fra Norge kommer til Nuuk den 16. december, hvor skal lave isskulpturer, som vil blive afsløret den 21. december i bymidten, hvor skulturerne "amisut" er placeret.

- Arrangementet med udskæringen af is skal samtidig være en forløber for en tilbagevendende isskulptur-arrangement om vinteren,skriver Kommuneqarfik Sermersooq.

- Derfor opfordres interesserede borgere til at overvære skulptørernes arbejde, så de kan tilegne sig færdigheder og teknikker indenfor skulpturarbejde af is. Interesserede kan henvende sig hos Udviklingsforvaltningen, skriver kommunen.

Om frosten kommer til den tid. Det ved kun vejrguderne.