Islandske håndskrifter i fare

Nye sparekrav til Københavns Universitet bringer den unikke samling af islandske håndskrifter i Danmark i fare.

Håndskrifterne, der kaldes "En vigtig del af verdens hukommelse” og står på UNESCO´s liste over kulturel verdensarv, befinder sig i Københavns Universitets Amagerafdeling, i en særlig sikker boks, som automatisk synker ned i kælderen i tilfælde af brand.

Men nye krav til besparelser tvinger muligvis universitetet til at afstå bygningen, og derfor er fremtiden uvis for boksens indhold.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Samlingen, der kaldes Den Arnamagnæanske Samling, består af cirka 3000 dokumenter, som den islandskfødte professor Arni Magnusson, der levede fra 1663 til 1730, indsamlede og ved sin død testamenterede til Københavns Universitet.

Overdraget til Island

I 2009 blev en del af samlingen overdraget til Islands Universitet i Reykjavik, og optaget på Unescos liste over bevaringsværdig verdensarv.

Forslaget om at lukke bygningen med håndskrifterne er endnu ikke behandlet af Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet.

Men efter at fakultetet sidste år sparede 80 millioner, og ny yderligere skal spare 75 millioner kroner, er det blevet foreslået et lukke bygningen med håndskrifterne.

Kritik af spareplan

Islands ambassadør i Danmark, Benedikt Jónsson, er stærkt kritisk mod planerne, oplyser hun i et mailsvar til Kristeligt Dagblad:

- Jeg ser på sagen med stor alvor øjne, og bør diskuteres på højeste niveau både i Danmark og i Island. Håndskrifterne er Islands største og vigtigste kulturarv og har derfor særdeles stor betydning for os, skriver den islandske ambassadør.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt