Islandsk kæmpe lander i Nuuk

Dameturneringen Faxe Cup starter i aften, hvor islandske FH fra Hafnarfjordur er storfavorit til at vinde turneringen. Se aftenens kampprogram.
Skrevet af Noah Mølgaard
19. oktober 2011 13:02

Åbningskampen i Faxe Cup bliver mellem NÛK og GSS fra Nuuk klokken 19.00 i multihallen Inussivik. Næste kamp bliver mellem byholdet, hvor der også kommer grønlandske landsholdsspillere og FH fra Island.

FH fra Hafnarfjordur er storfavorit til vinde turneringen. Det islandske hold sluttede på 7. pladsen i sidste sæson og har flere ungdslandsholdsspillere på holdet.

- Vi stiller op med stærkeste opstilling bortset fra vores bedste venstrehåndsskytte, siger FHs træner Jón Gunnlaugur Viggósson til KNR.

FH ankom til Nuuk onsdag og er nu klar til at deltage i Faxe Cup, der i år har 20 års jubilæum. GSS og NÛK har vundet turneringen flest gange, mens udehold fra Danmark, der gennem tiderne har været Helsingør IF, Vidar Sønderborg og Lyngby HK.

Nu er der kommet et islandsk hold for første gang i turneringens historie, og vores nordatlantiske venner bruger Faxe Cup som forberedelsesturnering inden den islandske håndbold sæson starter for alvor.

- Jeg vil bruge deltagelsen i Faxe Cup til at få spillet holdet sammen. Og vores styrke ligger i at stortset alle spillere er målfarlige. Vi har også et stærkt forsvar, hvor vi typisk dækker op i 6-0 formation, siger Jón Gunnlaugur Viggósson.

- Nu kender jeg ikke noget til de grønlandske hold, men vi spiller selvfølgelig for at vinde. Men man skal nok regne med at vi kommer til at lave en del udskiftninger undervejs, fordi alle 17 spillere skal få spilletid mens vi er i Nuuk, siger Jón Gunnlaugur Viggósson.

FH har flere ungdomslandsholdsspillere på holdet og er relativt ungt hold, hvor flere spillere ikke er ældre end 17 år. Tilskuerne i Inussivik skal derfor regne med at der bliver en del kontraangreb, når det islandske hold spiller.

Her er aftenens kampprogram:
Kl. 19.00 NÛK - GSS
Kl. 20.40 Byhold - FH