Island tilbagebetaler milliarder

Den islandske regering er gået med til at tilbagebetale milliarder af kroner til Storbritannien og Holland. Milliarder som kreditorer mistede, da den islandske banksektor kollapsede i 2008. Dermed er vejen åbnet for, at Island kan få ny hjælp fra internationale långivere.
Skrevet af Jaaku Lyberth
19. oktober 2009 05:17

Det islandske parlament, Altinget, vedtog i august en lov, som åbnede op for at betale penge tilbage, som kreditorer have mistet på såkaldte "Icesave" konti.

Men Storbritannien og Holland vægrede sig ved at gå med til aftalen og satte en kæp i hjulpet for nye lån til Island fra IMF, Den Internationale Valutafond.

Statsminister Johanna Sigurdardottir siger, at den ny aftale har flere positive konsekvenser, blandt andet at Island igen får lån, en række restriktioner på landets valuta hæves, og måske kan det føre til en rentesænkning i landet.