Island sagde igen nej
Reaktionen fra den islandske statsminister, Steingrimur Sigfússon lyder:
- Der er et entydigt resultat af afstemningen. Aftalen blev afvist af et klart flertal. Fakta er, at det islandske folk ikke er parat til at betale, så længe der ikke er en klar juridisk forpligtelse til at gøre det.
Storbritannien og Holland valgte tilbage i 2008 at dække tabet for de britiske og hollandske kunder, der havde indeståender i Icesave-banken. Indskyderne har derfor allerede fået deres penge tilbage, mens det derfor er den britiske og hollandske stat, der venter på en udbetaling fra Island.
Den hollandske finansminister, Jan Kees de Jager, udtrykker skuffelse og siger, at det nu er op til domstolene at afgøre sagen.
- Det er ikke godt for hverken Island eller Holland. Der vil ikke være flere forhandlinger. Island er forpligtet til at betale, siger de Jager.
Ved den første folkeafstemning sidste år sagde 93 procent af islændingene nej til vilkårene for at tilbagebetale de knap 30 milliarder kroner. Det er sidenhen lykkedes den islandske regering at forhandle en bedre og billigere løsning på plads.
Islands præsident, Ólafur Ragnar Grímsson, nægtede dog - ligesom han gjorde med den første aftale - at sætte sin underskrift på papiret, hvilket igen sendte milliardgæld-aftalen i hænderne på den islandske befolkning.
- Jeg er ikke overrasket overhovedet. Det er et forfærdeligt spørgsmål at stille befolkningen. De føler mere eller mindre, at dem, der leder bankerne, er svindlere og kriminelle, så det er klart, de ikke vil betale gælden, siger Birgir Hermannsson, lektor i samfundsvidenskab ved Bifrost Universitet i Reykjavik, til Ritzau.
