Island klar til at bøje sig i makrelkrig

Island og Færøerne har nu genoptaget forhandlinger med EU om fordelingen af makrelkvoten. De to nordatlantiske lande gjorde sig upopulære hos EU og Norge da de sidste år hævede makrelkvoten uden først at have fået grønt lys fra EU.
Skrevet af Louise M. Kleemann
16. marts 2011 12:56

Island har nu efter tre dage langt forhandlinger med EU meddelt, at landet er klar til at acceptere en lavere kvote.

- Vi forventer, at EU og Norge nu vil reagere på vores øgede fleksibilitet ved at tage skridt til at mindske den kløft, der stadig eksisterer mellem parterne, siger den islandske chefforhandler Tómas Heidar til BBC.

Samtidig siger formanden for den norske delegation, Johan Henrik Williams, at parterne stadig er alt for langt fra hinanden til, at indgå en aftale.

Heidar tilføjer, at datoen for den næste runde af forhandlingerne endnu ikke er fastsat men, at parterne vil holde tæt kontakt i de kommende uger.

Makrelkrigen startede, da Island i august hævede sine kvoter for makrelfiskeri fra 2000 tons til hele 130.000 tons. Samtidig hævede Færøerne deres kvote fra 25.000 tons til 85.000 tons uden at få grønt lys fra EU på forhånd.

Island har desuden hævet dette års kvote til 146.000 tons.