Iskerneboring sætter Grønland på verdenskortet
Iskerneboringerne i Neem-projektet 500 kilometer øst for Qaanaaq vil endnu en gang sætte Grønland i centrum blandt forskerne i hele verden. Det vurderer en af medarbejderne bag projektet, efter at forskerne er nået så langt ned i isen, at de har fået mudder op fra borehullet.
- Rundt omkring i hele verden får vi lejlighed til at fortælle om Grønland og grønlandske forhold, og iskerneboringerne er i hvert fald med til at sætte Grønland på verdenskortet, siger Neem-projektets tekniske koordinator, lektor Jørgen Peder Steffensen fra Københavns Universitet.
Målet var at udbore en iskerne fra indlandsisen, der rækker hele vejen igennem forrige mellemistid. Og i Neem-lejren, der ligger 500 kilometer øst for Qaanaaq, kunne forskerne fejre resultatet med champagne.
Forskerne har nu muligheden for at få enestående indblik i, hvordan Grønland udviklede sig i forrige mellemistid, hvor det var 5 grader varmere:
- Det er vigtigt i dag, hvor man taler om global opvarmning. Grønland er om 100 år i samme situation, som landet var i for 130.000 år siden. Og det er vigtigt at fastslå, hvor stor indlandsisen var dengang, så vi ikke alle sammen går rundt og er bange for, at den smelter væk i overmorgen, siger Jørgen Peder Steffensen.
Det er ikke første gang, forskerne har boret så dybt i Indlandsisen. I 2003 borede NorthGRIP-projektet til dybder på over 3000 meter. Men der var temperaturen ved klippegrunden så høj, at indlandsisen smeltede nedefra, og forskerne kunne ikke bruge det materiale, borekernen fik med op.
- Vi flyttede til dette borested Neem, for at få mere gammelt is, fordi smeltningen ved bunden er mindre, fortæller Jørgen Peder Steffensen.
Neem er et internationalt forskningsprojekt, som ledes fra Københavns Universitet, med professor Dorthe Dahl Jensen i spidsen.
Udover Danmark og USA er 12 andre lande er repræsenteret i Neem-projektet. Således deltager forskere fra eksempelvis Belgien, Canada, Kina, Island og Korea i projektet.
