Isbjørneunge risikerer at blive aflivet

Isbjørneungen ved Kangerluk på Qeqertarsuaq bliver ved med komme til bygden. Det kan i sidste ende betyde aflivning, meddeler Selvstyret.
Skrevet af Noah Mølgaard
22. marts 2012 08:59

Selvstyret har nu sendt instrukser til kommunefogeden i Kangerluk i tilfælde af at det bliver nødvendigt at aflive isbjørneungen, der opholder sig i nærheden af bygden.

Isbjørneungen blev spottet første gang onsdag den 14. marts. Der har været forsøg på at skræmme den bort. Men den hvidklædte bamse bliver ved med at komme tilbage til bygden.

Selvstyret formoder efter rådgivning ved naturinstitutet Pinngortitaleriffik at isbjørneungen er omkring 2 år gammel og bør være gammel nok til at klare sig selv. Men det kan i sidste ende betyde at isbjørneunge bliver aflivet, hvis den udsætter nogen for fare, ellers hvis det viser sig at den alligevel ikke kan klare sig selv.

Selvstyret har nu sendt retningslinier og instrukser til kommunefoged, jagtbetjente og politiet om håndteringen af en eventuel aflivning.