Isbjørnekvoten svinder ind

Årets kvote på 18 dyr i Savissivik er netop blevet opfanget, og Departementet for fiskeri, Fangst og Landbrug meddeler derfor, at isbjørnefangsten for 2012 i Savissivik dermed er slut. Se kvoter for de øvrige områder.
Skrevet af Karsten Sommer
18. marts 2012 06:48

Lidt nordligere, i Qaanaaq, kan man glæde sig over, at der stadig er en kvoterest på seks bjørne. Området fra Sisimiut til Nuuk har slet ikke brugt af årets kvote på tre bjørne, og det samme gælder kvoten for området fra Paamiut til Nanortalik.

I Østgrønland kunne det godt se ud til, at kvoten holder langt ind i 2012.

I Illoqqortoormiut har man skudt otte dyr i år og har hele 27 isbjørne tilbage af årets kvote.

Og i Tasiilaq-området har man også sparet. Her er der skudt seks dyr i år, og man har således 19 bjørne tilbage af årets kvote.