Isbjørne ved Qeqertarsuatsiaat

De to isbjørne, der var på besøg i Paamiut for en uge siden, blev i nat spottet af fiskere fra Qeqertarsuatsiaat, da fiskerne var i gang med at hive bundgarn op.
Skrevet af Nauja Møller
05. juli 2011 09:05

- Min kæreste og hans fætter var i gang med at hive bundgarn op i nat, da de hørte noget mærkeligt. De fandt ud af, det var to isbjørne, en hun og en unge, fortæller Innike-Kirstine Johnsen, der var på vej ud til isbjørnene med sine forældre, da KNR talte med hende her til formiddag.

Isbjørnene var her til formiddag kommet tættere på bygden, og omkring ti både fulgte isbjørnene ud for Qeqertarsuatsiaat for at få et nærsyn af de to sjældne dyr.

I sidste uge vakte de to samme isbjørne postyr i Paamiut, hvor de i en koordineret indsats blev jaget ud af byen.

Isbjørnene er ifølge Innike-Kirstine Johnsen på vej nordpå, så måske de dukker op i Nuuk om en uges tid.