Isbjørn på rensdyrjagt til vands i Svalbard

Biologer i Svalbard har optaget en video, hvor en isbjørn drukner en rensdyr og bringer det tilbage til kysten. Det skriver det britiske medie, Dailymail.
Arkivfoto. Foto © : Fernando Ugarte
Skrevet af Malik Brøns
27. oktober 2021 14:15

For første gang har biologer set en isbjørn jage en rensdyr, endda til vands.

Ifølge tidligere undersøgelser, kom man ellers frem til, at isbjørne ikke angriber rensdyr i Svalbard.

Men sidste år fangede en gruppe forskere i Svalbard så hændelsen, hvor en hun-isbjørn først jager en rensdyr til lands, hvorefter rensdyret forsøger at svømme væk i en nærliggende bugt.

Isbjørnen forsatte jagten efter rensdyret til vands, og det lykkes isbjørnen at indhente dyret.

Det skriver Dailymail.com. 

Se og læs mere om optagelserne her.

Verdensnaturfonden i Grønland, WWF, skriver på Facebook, at det er første gang at en isbjørns fangst af rensdyr er blevet filmet.

Nu er isbjørne begyndt at jage rensdyr på Svaldbard. Når isbjørnene er tvunget længere tid på land på grund af klimakrisen, hvilket betyder lange perioder uden havis, er de tvunget til at finde andre fangstdyr, skriver WWF i Grønland på Facebook.