Inunnguaq vandt rejsen

Inunnguaq Joelsen fra Nuuk blev den heldige vinder af hovedpræmien i Air Greenlands konkurrence i forbindelse med Kulturnatten.
Skrevet af Louise M. Kleemann
26. januar 2010 09:55

Præmien er flybilletter Nuuk-København t/r samt to overnatninger på Hotel Legoland for to voksne og op til tre børn.

Ifølge Air Greenland har Kulturnatten igen i år været en overvældende succes for flyselskabet, der næsten fordoblede sit besøgstal.

I år lagde hele 2744 gæster vejen forbi hangarer og kontorer, hvor cirka 70 frivillige medarbejdere viste deres arbejdsplads frem.