Inuitkvinder udgiver sangbog på Inuinnaqtun

En gruppe ældre kvinder i Cambridge Bay har udgivet en sangbog med sange fra deres barndom. Det har de gjort i et forsøg på at bibeholde deres sprog.
Foto © : Michael Swan/Flickr Creative Commons
15. januar 2018 09:52

Inuktitut er ellers et stabilt sprog i Canada og det er ikke i fare for at uddø. Men de dialekter, der bliver talt i det vestlige Canada, heriblandt Inuinnaqtun er i fare.

I følge CBC News viser den seneste sprogoversigt, at der nu kun er 675 Inuit tilbage der taler Inuinnaqtun.

Elik Tologanak, fortæller til CBC NEWS, at hun sammen med andre ældre kvinder i Cambridge Bay har besluttet at gøre noget ved det ved at indsamle gamle trommedanssange på Inuinnaqtun, der handler om deres liv og historie.

Gruppen af inuitkvinder har derfor udgivet en sangbog: Huqqullaarutit Unipkaangit. Stories Told Through Drum-dance Songs. Sangbogen indeholder 30 gamle trommedanssange.

Kitikmeot Inuit Association har udgivet 500 af sangbøgerne som er blevet udsendt i hele Kitikmeot-regionen og det har fornyet interessen for trommedanssange.